Hjem Services Kontakt os Om WebWorks     Skift til dansk Skift til engelsk
Grafik
 

Link til teknisk oversættelse
Link til korrekturlæsning
Link til softwareversionering
Link til undertekster
Link til transskription
Link til terminologidatabase

 

Sprog
Vi oversætter fra engelsk og svensk til dansk og fra dansk til engelsk.

Procedure
Vi modtager kildeteksten fra dig. Vi kan håndtere en lang række formater, f.eks. MS Office-dokumenter (Word, Excel, PowerPoint) eller dokumenter, der allerede er klargjort til brug for oversættelsessoftware i f.eks. TTX-format for Trados. Det kan også være en PDF-fil, som vi herefter forvandler til tekst ved hjælp af et OCR-program.

Er kildeteksten eller kildeteksterne så omfattende, at de ikke kan sendes via e-mail, kan vi enten hente teksterne på din FTP-server, eller du kan sende dem til os på f.eks. en cd-rom.

Herefter oversætter vi kildeteksten. Hertil anvendes et såkaldt CAT-program (Computer Aided Translation). Dette har INTET at gøre med maskinoversættelse, men er et program, der gemmer allerede oversatte vendinger i en SQL-database, så man som oversætter kan anvende præcis samme oversættelse igen, hvis man støder på samme sætning senere. Derved sikres, at oversættelsen er konsistent, hvilket giver en bedre oplevelse for slutbrugeren.

Efter oversættelsen foretager vi en kvalitetssikring i form af stavekontrol, kontrol af format, kontrol af terminologi og, hvis der er flere kildetekster, en sammenholdning af alle tekster for at sikre, at vendinger og fagudtryk er oversat ens. Har du medsendt terminologioversigter og/eller style guides, sammenholder vi også den oversatte tekst med disse.

Herefter sender vi den oversatte tekst tilbage til dig. Som ved modtagelse af kildeteksten har vi mulighed for at sende teksten i en lang række formater og på en lang række medier.

Værktøj
Til oversættelse anvender vi Microsoft Office-pakken (2003 og 2010), SDL Trados 2007/2011 og SDLX CAT-tools som oversættelsesværktøj (inklusiv SDL MultiTerm) og blandt andet ApSIC Xbench som valideringsværktøj til kvalitetssikring. Desuden - og ikke mindst - almindelig sund fornuft.


Virksomhedsprofil Du kan downloade en beskrivelse af vores services her.

SDL Trados Studio 2011

 

©WebWorks v/Morten Rindsig, Tousvej 106, 8230 Åbyhøj, tlf. 8618 3550, e-mail: info@rindsig.com